Ny version af ADL-I manualen

20.03.2023

Vi kan nu præsentere en opdateret version af manualen til undersøgelsesredskabet ADL-Interview (ADL-I). Første version af ADL-I manualen udkom i december 2020 i forbindelse med lancering af redskabet på hjemmesiden www.ac-ergoterapi.dk
På denne hjemmeside findes den nye version af manualen, interviewskema, uddannelsesmateriale, herunder videoeksempler og certificeringstest.
Det er gratis for både ergoterapeutstuderende og færdiguddannede ergoterapeuter at oprette sig som brugere på hjemmesiden og gennemgå certificering i anvendelse af ADL-I.

I foråret 2021 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse om anvendeligheden af manualen og uddannelsesmaterialet blandt brugere af redskabet.
I alt besvarede 86 ergoterapeuter og 20 ergoterapeutstuderende spørgeskemaet. Besvarelserne har dannet grundlag for justeringer og uddybninger af manualen.
Sideløbende er der udarbejdet et forskningskapitel til manualen. Kapitlet beskriver baggrunden for udviklingen ADL-I, de metoder, som er anvendt ifm. udvikling af redskabet, samt det forskningsmæssige grundlag for den aktuelle kliniske version. Derudover beskrives en række danske studie, hvor ADL-I har været anvendt.

Med den opdaterede version af ADL-I manualen afsluttes det projekt som fik midler fra Ergoterapeutforeningens ADL pulje i 2018.

Vi håber, at I vil tage godt i mod den nye version af ADL-I manualen.

Med venlig hilsen
Eva og Kristina

Nyhedsarkiv

Aktivitets Centreret Ergoterapi

Aktivitets Centreret Ergoterapi

Programmeret og hosted af nordicweb