Fysiske AMPS kurser på pause
08.12.2020Fredag d. 12.06.2020 modtog jeg sammen med de øvrige danske AMPS instruktører, uden varsel, en besked fra Center for Innovative OT Solutions (CIOTS- det international hovedkontor for aktiviteter relateret til AMPS, ESI, Power practice mm) om, at afvikling af alle almindelige (fysiske) AMPS kurser sættes på pause med øjeblikkelig virkning og på ubestemt tid.
Det skyldes at organisationen i foråret 2020 har modtaget aflysninger af alle kurser rundt omkring i verden som følge af Corona pandemien. Det har givet CIOTS alvorlige problemer med at generere tilstrækkelige indtægter til aktuelt at tilbyde tilstrækkelig support for kursister, som gennemgår kalibrering.
Foreløbigt vil det være muligt fortsat at blive AMPS kalibreret ved individuel tilmelding til AMPS on-line kurse https://www.innovativeotsolutions.com/online.../amps-online/. Analysen af data fra on-line kurset er nu tilpasset, så man alene kalibreres baseret på de videocases, som man scorer under on-line kurset. Det vil sige, man IKKE skal indsamle yderligere 10 datasæt efter kurset, før man er kalibreret. Denne løsning reducerer den aktuelle belastningen på CIOTS markant.
Der var planlagt 2 almindelige kurser i 2020 i samarbejde med Uddannelsesafdelingerne på Hammel Neurocenter og Hvidovre Hospital. Begge disse blev aflyst.
Det anbefales, at man følger med på den internationale hjemmeside www.innovativeotsolutions.com samt evt. AMPS relevante fora på Facebook.
Vi er selvfølgelig kede af situationen, men håber at CIOTS vil være i stand til at vende tilbage med en løsning på de fysiske kurser indenfor overskuelig tid.
Har man spørgsmål bedes disse rettes til info@innovativeotsolutions.com.
På de danske AMPS instruktørers vegne
Eva Wæhrens
AMPS koordinator